Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Klubkort

Klubkort i FC Nordøst 

I Københavns kommune er der en digital betalingsform som dit barn skal bruge i sin hverdag. Dette hedder Klubkortet.

Klubkortet er et kort, hvor i forældre indbetaler penge på, som barnet kan bruge i klubben til f.eks. at købe mad, betale for ture, aftenåbent og aktiviteter.

Når jeres barn starter i klubben, får barnet udleveret ét kort gratis. Hvis det mistes, koster det 10 kr. for at få et nyt kort. Pengene på kortet er låst på en konto, ikke på kortet, så pengene går ikke tabt, hvis et kort mistes.

Når I har modtaget klubkortet skal i logge jer ind med NemID på https://klubkort.kk.dk, som automatisk åbner dit barns konto. Her skal du tilknytte et kreditkort til indsættelse af penge på kontoen og indbetale penge til dit barns klubkort. Her finder i også vejledninger i at bruge systemet, samt informationsbrevet på engelsk.

Med klubkortet betyder det også at kontanter er udfaset og der kan derfor kun betales med klubkort i fritidsklubberne, mens det også er muligt at betale med betalingskort i Ungeværket.

Klubberne tilbyder også et all in abonnement, som går ud på der betales et månedligt beløb, som så dækker udgiften til de basale daglige udgifter så som den daglige klub mad, aftensåbent og aktiviteter. Ture, snackbar og særlige arrangementer skal der fortsat betales særskilt til.

Børn med hel friplads, får automatisk indsat et rådighedsbeløb på Klubkortet på 140,- kr. pr. mdr. Børn med delvis friplads får automatisk indsat et rådighedsbeløb på Klubkortet på 70,- kr. pr. mdr. Disse penge kan ikke overføres fra måned til måned!

Det anbefales at man uploader et billede af barnet på Klubkortprofilen for at undgå misbrug hvis kortet mistes. Billedet er ikke synligt på Klubkortet, men vil blive synligt på betalingsterminalen når der handles. Dette sikrer at kortet ikke misbruges.

SÅDAN VIRKER KLUBKORTET:

  1. Jeres barn får udleveret Klubkortet i klubben.
  2.  I forældre aktiverer Klubkortet ved at logge ind på: https://klubkort.kk.dk med NEMID.
  3.  Her registreres Klubkortet nr., som findes på forsiden af det udleverede Klubkort.
  4.  I forældre tilknytter et kreditkort og overfører penge til Klubkortet.
  5. Tilskud for evt. friplads sættes automatisk ind på dit barns Klubkort konto.
  6.  Der uploades et billede af barnet på Klubkortprofilen.
  7.  Kortet er herefter klar til brug.

Følg dit barns forbrug på: https://klubkort.kk.dk. Vejledning kan rekvireres på klubmatriklen af teamkoordinatoren.

I har mulighed for at administrere Klubkortkontoen og følge med i de køb Jeres barn foretager. Klubkortkontoen kan tilpasses, så det passer til dit barns behov, ved fx at sætte beløbsgrænser for Jeres barns forbrug til mad, aktiviteter eller værksted.

I Webshopsne på klubkort.kk.dk kan I købe de ture som klubben tilbyder og det vil også automatisk være et system til tilmelding til diverse ture.